Derfor skal du bruge håndledsbind

Posted: 14th september 2015 by admin in Træning

Håndledsbind er meget populære, men hvorfor er der så mange, som bruger dem? Det vil jeg skrive lidt om her.

Hvorfor bruge håndledsbind?

Håndledsbind, også kaldet wrist wraps er gode til tunge presseøvelser. Jeg bruger dem selv til eksempelvis bænkpres og military press. Jeg bruger dem for at give en smule støtte til håndledet, så jeg nemmere kan holde det i en korrekt position, når jeg skal presse. Det er ikke fordi, jeg tror, at det gør en kæmpe forskel at bruge håndledsbind, men jeg synes selv, at det giver en smule mere tryghed, når jeg skal bænke tungt. Nogle gange kan den følelse af tryghed være forskellen mellem et failet løft og en ny PR. Derudover kan jeg godt lide, at wrist wraps hjælper med at holde mine håndled varme under træningen. Jeg kan nemlig nemt blive kold i ledene, når jeg træner. Derfor bruger jeg også knækogere til mine ben-træninger. Så det er hovedsageligt en smule mere støtte og en smule varme, som gør at jeg bruger håndledsbind. Det er altså få marginaler, der gør det, og de er absolut ikke en nødvendig at bruge.

Brug dem med måde

Nu jeg har forklaret, hvorfor jeg bruger dem, vil jeg gerne lige gøre klart, at jeg laver 90 % af mine løft uden at bruge håndledsbind. Det er af den simple grund, at jeg ikke ønsker at gøre mig selv afhængig af nogen form for udstyr. For nogle år siden, brugte jeg nemlig udstyr rigtig meget, og det førte til at jeg fik elendige træninger, hvis jeg glemte et bestemt stykke udstyr. Det garderer jeg mig imod ved kun at bruge udstyr på de tungeste løft. Samme filosofi har jeg i forhold til brugen af alt udstyr, så det gælder og for bælter, straps osv.

Jeg håber, at dette korte indlæg hjalp dig med at blive en smule klogere på hvorfor man bruger håndledsbind, eller i hvert fald hvorfor jeg bruger dem. God træning!