Proteinpulver er ikke magisk

Posted: 7th oktober 2013 by admin in Kost
Tags:

Skrevet af: Marcus

I dette indlæg vil jeg gerne forsøge at smide lidt fornuft ind i snakken om proteinpulver. Alt for mange gange har fået spørgsmål som fx ”Virker det der proteinpulver egentlig?” eller ”Jeg er ved at være ret seriøs omkring min træning, skal jeg tage proteinpulver nu?”. Nu vil jeg svare på nogle af disse spørgsmål en gang for alle. Der findes alt for mange myter om proteinpulver.

Virker proteinpulver?
At spørge om proteinpulver virker, svarer til at spørge om en bøf virker. Proteinpulver er bare protein i pulverform. At man laver noget til pulver, gør det ikke til et magisk eller farligt produkt. Det er dumt at spørge om virkningen, da proteinpulver bare er mad ligesom så meget andet. Den eneste grund til at jeg selv indtager det, er fordi, at det er meget nemmere at have to shakes med til træning end to stykker kylling.

Men er det ikke unaturlige proteiner?
Det mest populære proteinpulver, whey protein, er lavet af valle. Valle er et restprodukt fra mælkeproduktion, så det er altså en helt naturlig proteinkilde. Så drop frygten for pulveret, det er ikke farligt eller unaturligt. Der er selvfølgelig tilsætningsstoffer i, men selve proteinerne er der intet unaturligt i.
3q8299

Tager man på af proteinpulver?
Nej man tager ikke på af proteinpulver. Man tager på af at ligge i et kcal overskud. Om man drikker shakes eller spiser kylling, for at komme i kcal overskud, betyder ingenting, i forhold til om du tager på eller ej. Man tager heller ikke mere på af nogen smagsvarianter end andre. En af mine bekendte prøvede engang at overbevise mig om, at jordbærproteinpulver det tog man på af, mens man blev markeret af chokolade. Begrundelsen var, at der var frugtsukker i frugtsmagene. Det er selvfølgelig ikke rigtigt.

Får man mange muskler af at bruge proteinpulver?
For det første får man ikke flere muskler af noget som helst. For det andet så nej, man får ikke nogle gains, udelukkende fordi du bruger proteinpulver. Fordi det bare er mad.

Jeg håber, at jeg med dette indlæg, slipper for at svare på spørgsmål om proteinpulver fremover. Tak fordi du læste med.